Altanprojektet


På denne side vil der løbende kunne følges med i referater og tidsplaner.


Tidsplan

Tidsplanen kan hentes her (PDF) – Ret til ændringer forbeholdes og må i et vist omfang forventes.


Nyheder

6/8-08: Altanregnskabet er kan hentes her.

23/6-08: Flere har nu spurgt til, hvor den endelige afregning vedr. altanprojektet finder sted. Vi har desværre problemer med at få inddraget de ca. 30.000 kr. som en deltager i projektet skylder. Deltageren mener – som den eneste ud af de 52 altanejere – ikke at vedkommende skal betale beløbet, tvært imod mener vedkommende at have penge til gode i projektet. Vi er i øjeblikket i samarbejde med vores advokat ved at afklare, hvordan vi inddriver pengene.

28/2-08: Så er altanregnskabet (Bilag) kommet. Det er uddelt til alle i papirformat. Har I spørgsmål, er der mulighed for at få dem besvaret torsdag den 6. marts 2008 kl. 17.30-18.00 i viceværtens kontor.

28/2-08: Her er en vejledning i, hvordan I kan vedligeholde jeres altaner

29/11-07: Der er 2. mangelsudbedring vedr. altanerne i uge 49. Birger Lund A/S / Dommerby Stål har kontaktet de beboere, hvor der er konstateret mangler, som skal udbedres med adgang fra lejligheden.

4/11-07: Her er skemaet til opfølgning på mangel gennemgangen.

4/11-07: De sidste regninger vedrørende altanprojektet lader vente på sig, og vi har derfor ikke mulighed for at udarbejde regnskabet endnu. Vi arbejder på at dette sker i december måned.

1/10-07: Udbedring af mangler på altanerne vil ske fra mandag den 8.10. til torsdag den 11.10. De enkelte ejere vil modtage besked om det nærmere tidspunkt for de enkelte lejligheder. Hvis I ikke er hjemme bedes I aflevere en nøgle til viceværten senest mandag den 8. oktober kl. 8.00.

29/-08: Nu er altanprojektet så godt som sluttet, og der er mangelsgennemgang torsdag den 13. september. I har alle fået et skema omdelt vedr. eventuelle mangler. Dette bedes I aflevere (eller sende elektronisk – I kan downloade det på her) senest mandag den 10. september. Hvis I ikke er hjemme torsdag den 13. september bedes I aflevere en nøgle til viceværten – og dette også senest d. 10. september. Hvis I har spørgsmål skal I være velkomne til at kontakte bestyrelsen.

22/-07: Der er desværre kun bestillinger på knap 40 altankasser, og med dette lille antal vil stk.-prisen pr. altankasse blive en del højere en de ca. 430 kr. Af denne årsag er altankassebestillingen stillet i bero.

16/-07: Flere har spurgt til vedligeholdelsen af træværket på altanerne. Om man ønsker at oliere det nu, eller lade træet patinere og få den mere sølvgrå nuance er en smagssag. Hvis I ønsker at oliere træet kan I vælge en træolie til udendørs brug – evt. en linolie. I kan læse mere om dette i Forbrugerstyrelsens pjece om trævedligeholdelse. Gulv og håndkant liste er af sorten nyatoh og er ikke behandlet på forhånd.

10/-07: Nu er alle altaner kommet op, og alle har fået sat døre i. Håndværkerne starter deres 3 ugers sommerferie fra torsdag den 13. juli. Nogle arbejder er derfor skudt til efter sommerferien. Dette er især; opsætning af plader på undersiden af altanerne, montering af nye tagrender, udvendige fugearbejder på 5. sal. Endvidere kan der enkelte steder mangle træ-håndkantlister. Arbejdet opstartes igen mandag den 6. august.

18/6-07: Torsdag den 14.6. var der møde om altanøkonomien. 12 lejligheder var repræsenteret til mødet, heraf 8 5. sals lejligheder. Idet ekstraarbejderne og merudgifterne er koncentreret omkring 5. sals lejlighederne, var det især disse mødet omhandlede.

Vores ingeniør Carsten indledte mødet med at redegøre for, hvilke ekstraarbejder, der er kommet på 5. sal. Carsten er nu ved at gennemgå arbejderne grundigt for at se, om nogle andre arbejder på 5. sal bortfalder, og “nettoekstraarbejderne” derfor er mindre. Det skønnede beløb på 34.000 pr. lejlighed er derfor et foreløbigt skøn.

Vedr. fordelingen af udgifter understregede vores advokat Jens, at alle udgifter, der kan henføres til en bestemt lejlighed skal henføres til den lejlighed. Dette skyldes, at altanprojektet ikke er et projekt for alle lejligheder (og hvor der så ellers normalt skulle betales efter fordelingstal), men et projekt hvor de enkelte lejligheder individuelt og frivilligt har kunne tilmelde sig. En beslutning om at lade 5. sals ekstraudgifterne indregne i set samlede projekt vil kræve, at alle 52 lejligheder, der skal have altan accepterer dette. Dette vurderes ikke at være realistisk, bl.a. ville en af de fremmødte fra en af de andre etager modsætte sig dette.

Konklusionen fra mødet er således, at alle udgifter, der kan henføres til en enkelt lejlighed henføres hertil.

10/6-07: Altankasserne kan godt monteres på ydersiden, selvom de på tegningerne er monteret på indersiden.

5/6-07: Vi har nu fået tilbud på altankasser fremstillet i galvaniseret metal, og lakeret i amme farve som altanerne. De er 60 cm. lange, og I kan se tegninger her. De er dog desværre ikke helt billige, ca. 440 kr. stykket, inkl. moms.

I skal sende en mail til Henrik (se Kontakt & telefonnumre), hvis I er interesserede I at bestille altankasser. Og skriv hvor mange I er interesserede i. Der skal bestilles min. ca. 70-80 stk., så hvis vi er under dette antal, bliver de ikke fremstillet. I må meget gerne give besked senest d. 18.6. Der lægges hurtigt derefter en nyhed på hjemmesiden om hvorvidt der er nok tilmeldte.

Vi kan i øvrigt fortælle, at vi også indhenter tilbud på sejldug til inddækning af altanen. Det vender vi tilbage om.

5/6-07: Torsdag den 14.6. kl. 17.00 holdes der i viceværtens kontor, Åboulevard 7, gården, møde om altanøkonomien. Orientering, der uddeles til alle i projektet, kan ses her.

30/4-07: Vi er blevet opmærksomme på, at afspærringerne i gården grundet altanprojektet ikke altid respekteres. Det kan være særdeles farligt at opholde sig under lifterne mens der arbejdes, så I bedes være meget opmærksomme på, at I – og jeres børn – respekterer afspærringerne. I øvrigt må altaner først lovligt bruges efter at der er isat dør – også dette bedes I være opmærksomme på.

30/4-07: Københavns Kommune har nu endeligt godkendt altanopsætningen (givet en ibrugtagningstilladelse). Dette betyder, at altanerne lovligt kan anvendes når der er kommet dør i.

24/4-07: I bedes venligst ikke gå ud på altanerne før der er sat dør i. Nogle af altanerne fastgøres til at starte med alene med få bolte, og den endelige fastgørelse sker først i forbindelse med isætning af døren.

16/4-07: Nu er der kommet døre i 5-6 altaner. Kommunens 2. bygningsinspektorat har dog endnu ikke inspiceret altanerne, og I bør derfor ikke tage jeres altaner i brug før dette er sket. Vi lægger naturligvis straks en nyhed her på siden når det sker (indenfor et par dage).

I forbindelse med isætning ad dør bedes I huske at rydde for møbler ca. 1½ meter ind i lejligheden – det er den plads, håndværkerne skal bruge.

Og så bliver projektet desværre lidt forsinket – ca. 2 uger ind i juli måned. Altanundersiderne sættes først op til august – på den måde har håndværkerne mest mulig tid til at arbejde med selve opsætningen af altanerne.

15/4-07: Vægpanelerne i de nye døråbninger (som også kaldes dørlysninger/lysningspaneler) opsættes i form af glatte MDF-plader. Dette er ikke helt optimalt, men det er desværre ikke muligt at forlænge de nuværende paneler, idet der ikke er tale om materialer, der ikke kan fås som standard i dag.

27/3-07: Vedrørende 5. sal: Som I kan se af billederne her, er gulvbrædderne nu fjernet og fodpanelerne er blevet fjernet ca. en meter ind i prøve-lejligheden på 5. sal (Henrik Vagners lejlighed). Det har for håndværkerne været et stort arbejde at fjerne al leret (som jo er den gamle isolering) under gulvet, og det har selvfølgeligt også støvet noget. Og det kan desværre ikke undgås. Vores ingeniør er p.t. ved at tjekke alle de oprindelige beregninger – på daværende tidspunkt havde de jo ikke havde set detaljerne i hulrummet under gulvbrædderne endnu – så altanerne fastgøres optimalt.

27/3-07: Håndværkerne arbejder også på altanprojektet de tre dage op til påske (d. 2.- 4.april). Altanerne er i øvrigt p.t. ved at blive samlet i Jylland, og vil ifølge planen blive sat op fra uge 13-14.

11/3-07: På info-mødet om altanprojektet i onsdags hvor ca. 25 beboere mødte op blev der bl.a. spurgt til, hvor højt rækværket bliver. Rækværker bliver 1,15 m over færdigt gulv, hvilket er 15 cm højere end loven foreskriver. Det har vi valgt da altanerne er så brede.

5/3-07: Der er nu kommet en version 3 af tidsplanen. Der er alene tale om mindre tidsforskydninger, der ikke påvirker sluttidspunktet.

19/4-07: Version 5 af tidsplanen er nu at finde herunder. Det er en meget detaljeret tidsplan for resten af altanprojektet. RET TIL ÆNDRINGER FORBEHOLDES! I vil under alle omstændigheder særskilt blive orienteret inden der kommer håndværkere i netop jeres lejlighed.

2005: Link til folderen: “Frivillig etablering af altaner mod gårdsiden” uddelt op til den ekstraordinære generalforsamling 17. november 2005.


Tegninger

Front / Side / Oppefra / Nedefra / Perspektiv (alle tegninger i PDF).


Byggemødereferater


Tilsynsnotater