Nyt fra ejendommen 2018


2018-12-16:

Læs de to opslag ophængt i opgangene:

Opslag: Orienteringsmøde om gårdhaven

Opslag: Ny ordning for affaldet

2018-12-25:

Lidt historie om vores gamle ejendom

Der er i efterårets løb  dukket spor af den gamle Ladegård op,
det er mest forskellige slags mursten/klinker.

Pladsformand Jan fandt en sjælden ildfast mursten fra ca.1856, fremstillet af Sorthat Teglværk på Bornholm.
Den er stemplet med teksten »Sorthat Bornholm«.
Bestyrelsen gav ham lov til at donere den til Nivågård Teglværksmuseum, som kun har halvdelen af en tilsvarende sten.

Kampesten opgravet af jorden er lagt til side i stedet for at køre dem bort.

Desuden blev vores grund i forbindelse med opgravningen af gården inspiceret af museumsinspektør og sagsbehandler Niels Henrik Andreasen, Antikvarisk Afdeling, Historie & Kunst under Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltningen. Han skrev følgende:

Vi har på grundlag af de iagttagelser … kunnet bestemme fundamenterne til at stamme fra sydfløjen i den ”Ny” Ladegård. Sydfløjen i anlægget dateres fra 1750’erne, mens det øvrige af komplekset blev opført ret sent i 1800-tallet. Bygningerne tilhørende den ”Ny” Ladegård er kendt fra diverse fotos og planer, så museet har ikke interesse i at foretage yderligere opmålinger af de fremkomne fundamenter.

Museet frigiver således området til det videre jordarbejde i tilknytning til gårdhaveprojektet.

/NRB

2018-12-06:

Tidsplan for udførelse af gården

Det længe ventede gårdhaveprojekt er godt i gang.

Lige nu ligner det hele en slagmark: store maskiner og mænd har overtaget gården.

Det larmer ind i mellem, det er vanskeligt at færdes og renovationscontainerne har ikke faste pladser.

I den forbindelse kan oplyses, at de udførende entreprenører kun har ros til beboerne. Indtil videre er det opfattelsen, at der bliver udvist stor forståelse og respekt omkring det arbejde, der pågår. Tak for det 🙂

I tiden frem til jul vil der primært være følgende aktivitet i gården:

  • Belægningsarbejder vil blive påbegyndt i den vestlige ende af gården.
  • Der vil blive udlagt muld i nogle af de fremtidige plantebede.
  • I midterarealet vil de sidste udgravninger blive udført.
  • I midterarealet vil der blive udført grusunderlag.
  • Langs Åboulevarden vil der blive repareret lyskasser og kældertrapper.
  • Der vil blive udført kloakarbejde.
  • Der vil blive nedgravet el-kabler.

Byggepladsen ligger stille i perioden 22. december 2018 – 1. januar 2019, begge dage inkl.

Med venlig hilsen

Karin N. Corfitzen, Landskabsarkitekt MDL

2018-10-15: Renovation:  Som flere beboere har gjort opmærksom på, har der været problemer med afhentning af affald fra vores ejendom. Vores vicevært har sørget for, at affald er blevet afhentet i dag, mandag. Bestyrelsen, viceværten, entreprenøren og Købehavns Kommune er i dialog om at løse sagen, og forhåbentlig gentager problemet sig ikke. I den kommende tid vil viceværten køre affaldscontainerne ud mandag, onsdag og fredag. Det er vanskeligt helt at undgå udfordringer, når gården er underkastet så omfattende arbejder, som det er tilfældet. /NRB

2018-10-11: En ny fyringssæson har taget sin begyndelse, og der er blevet tændt for varmen. Derfor en opfordring til, at der åbnes op for alle radiatorer hen over weekenden, så vi kan få skyllet anlægget igennem, og undgå luftansamlinger i systemet /NRB

2018-09-01: Så er byggetilladelsen for gårdprojektet i hus, det første byggemøde er aftalt og efterfølgende kan anlægsarbejdet iværksættes.

Opdatering: Arbejderne forventes påbegyndt mandag 10. september 2018. /NRB

2018-06-17: Resultatet af afstemningen på den ekstraordinære generalforsamling 14. juni 2018 (i fordelingstal):

Repræsenterede: 598,56 (ved personligt fremmøde eller fuldmagt)
For: 517,26
Imod: 81,30

Dermed er der et overvældende flertal, dvs. 86,4%, for dagsordnens pkt. 2: “..at udføre gårdanlæg for en samlet pris på anslået ca. 2,3 mio. kr. …” (den fulde ordlyd fremgår af indkaldelsen).
Så nu er vi et stort skridt nærmere en lækker gårdhave         /NRB

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling om gårdhaveprojektet:

tirsdag d. 29. maj kl. 19 i La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg.

Opslag om gårdhavelicitation (ophængt i opgangene 2018-04-10)

Generalforsamling 2018 afholdes:

torsdag d. 19. april kl. 19 i La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg.