7/12-10: Stillads nedtaget
Nedtagningen af stilladset på Herman Triers Plads, der er blevet forsinket bl.a. på grund af vejret, er nu gennemført.
24/10-10: Facadereparation Herman Triers Plads
Som mange sikkert har bemærket, har vi nu igennem et par måneder haft stillads opsat ud for Herman Triers Plads nr. 4.
Tidligt på sommeren blev det konstateret, at der var løst og nedfaldende murværk omkring et vindue på 3. sal. Det viste sig ved nærmere undersøgelse fra lift, at der var behov for en udskiftning af de bærende jern, som ligger over vinduesrammen. Årsagen til skaden i murværket er, at der er løbet vand ind og sket tæring af jernkonstruktionen. Derfor har det været nødvendigt at frihugge jernene. De jern, der ikke skulle udskiftes, er blevet overfladebehandlet for at forhindre lignende problemer i fremtiden. Problemet har vist sig at gælde for foreløbig 4 vinduer på 3. og 4. sal. Under udskiftningen har der måttet foretages indvendig understøtning i de berørte lejligheder.
Arbejdsprocessen er blevet forlænget, da det har vist sig at være nødvendigt at inddrage ingeniørbistand pga. de bærende jernkonstruktioner, som viste sig at være forskellige for alle 4 vinduer. Samtidig var der pga. ferietiden ventetid på levering af jern. Arbejdet med det 4. og sidste vindue forventes afsluttet snart.
Facadereparationen udføres af Gl. Ladegaards faste murer.
7/8-10: Nyt om bredbånd
En beboer har som lovet på generalforsamlingen undersøgt muligheden for et samlet tilbud på kabel-tv. Det har vist sig, at man kun kan få en aftale med de forskellige udbydere, hvis samtlige lejligheder tilsluttes. Derfor opgives projektet i denne omgang.
17/6-10: Referat fra generalforsamlingen
Du kan se referatet af generalforsamlingen 15. april ved at klikke her.
2/5-10: Nyt bestyrelsesmedlem
2/5-10: Se ejendommens forsikring
Bestyrelsen er opmærksom på, at den påtvungne kommunale renholdelse af vores fortove lader meget tilbage at ønske. Vi vil henvende os til kommunen med dokumentation for dette. Derfor modtager vi meget gerne fotos og observationer, som vi kan bruge til en eventuel sag. Bidrag kan sendes på mail til bestyrelsen, se menu til venstre.
12/3-10: Altansag vundet
Retssagen mod den deltager i Altanprojekt 1, der nægtede at betale restbeløbet på 30.000 kr., er vundet. Størstedelen af beløbet er allerede betalt, og så snart restbeløbet er betalt, vil det samlede altanregnskab blive afsluttet.
14/2-10: Vellykket fastelavnsfest
Igen i år samledes mere end 80 børn og voksne til den traditionsrige fastelavnsfest med tøndeslagning i gården og efterfølgende kakao, fastelavnsboller, slikposer mv.
Se fotos under ‘billeder’ i menuen til venstre.
14/2-10 Ny parkeringsmulighed
For den parkeringsafgift, som beboere betaler for at holde på gaden, kan man nu også parkere i »Det grønne P-Hus« på hjørnet af Åboulevard og Blågårdsgade.
7/2-10: Forslag til generalforsamlingen
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen (se nedenfor) skal være administrationen i hænde senest 15. marts.
16/1-10: Tinglyste servitutter
Alle tinglyste servitutter på ejendommen pr. 10. januar 2010 kan nu findes under Download på menuen til venstre.
12/1-10: Fastelavn i gården
Den traditionsrige fastelavnsfest, som plejer at samle op mod hundrede børn og voksne, afholdes søndag 14. februar. Se invitationher. Tilmeldingsblanket omdeles til de enkelte lejligheder. Billeder fra tidligere års fastelavnsløjer kan findes under ‘Billeder’ i menuen til venstre.
12/1-10: Generalforsamling 2010
Årets ordinære generalforsamling afholdes torsdag 15. april kl. 19.00 i Festsalen, Teknisk Skole, Julius Thomsens Gade.
12/1-10: Nyt forsikringsselskab
Ejendommens forsikring er pr. 1.1.2010 overgået til Købstædernes Forsikring. Ved skader kontakter man vicevært Anders Rasmussen, der vil anmelde skaden.
2/1-10: Højere fjernvarmeudgifter
Københavns Energi har varslet en stigning i fjernvarmeudgifterne på 15 %.
Se varslingsbrevet her.
2/1-10: Kommunen renholder ejendommens fortove
Ifølge vedtagelse i Borgerrepræsentationen overtager Københavns Kommune renholdelsen af fortove i hele områder af byen, herunder vores fortove, fra 1.1.2010. Renholdelsen, der fra 2011 vil koste i størrelsesordenen 170.000 kr. inkl. moms, omfatter ikke snerydning, som ejendommen fortsat selv skal stå for. Ordningen er tvungen, man kan ikke vælge at stå udenfor.
2/1-10: Køb af garager
Generalforsamlingen 2009 pålagde bestyrelsen at undersøge muligheden for at købe garagerne i gården. Man ønskede denne mulighed belyst, før man ville tage stilling til, hvordan gården skal renoveres. Bestyrelsen har efterfølgende sammen med advokat Jens Larsen fremsat et købstilbud på 2,125 mio. kr. under den forudsætning, at en generalforsamling efterfølgende godkendte købet. Via sin advokat har garagernes ejer, Jørgen Kristensen, afvist tilbuddet. Han ønsker 0,5 mio. kr. pr. garage, eller i alt 7,5 mio. kr. Bestyrelsen fandt denne pris helt urealistisk og har gennem advokat Jens Larsen takket nej til tilbuddet. Bestyrelsen vil på baggrund af denne afklaring udarbejde et forslag til generalforsamlingen om, hvordan en renovering af gården kan gennemføres.